Ph.d.-skolen Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet opslår under forudsætning af fornøden bevilling i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond og Institut for Kommunikation og Kultur, et ph.d.-stipendium med titlen Individuelle forskelle i den indre stemme: Mål og modellering til besættelse pr. 1. februar 2027 for en periode på indtil 3 år (5+3).
Det forventes, at kandidaten, der tildeles stipendiet, vil kunne påbegynde ph.d.-studiet pr. 1. februar 2027.
Ph.d.-projektet hører under det større projekt IN·SPE: Inner speech frequency and valence, og den ph.d.-studerendes arbejde vil fokusere på ”frekvens”-aspektet af den indre stemme. Den ph.d.-studerende forventes at udvikle og udføre adfærdseksperimenter og fysiologiske eksperimenter, der skal undersøge brugen af den indre stemme hos mennesker, der rapporterer, at de aldrig eller næsten aldrig til hverdag oplever en indre stemme.
Det er en fordel, hvis ansøgeren har erfaring med at sammensætte og udføre eksperimenter og med at analysere eksperimentelle data omkring menneskers sproglige og/eller ikke-sproglige adfærd. Relevante ansøgere har en baggrund inden for kognitionsvidenskab, psykologi, lingvistik eller lignende.
Indskrivning og arbejdssted
Ph.d.-studiet gennemføres i henhold til gældende regler i Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen): http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/
Beskrivelse af ph.d.-skolens forskeruddannelse: http://phd.arts.au.dk/applicants/phdstudystructure/
Retningslinjer for ph.d.-studiet ved ph.d.-skolen Graduate School, Arts: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/
Ph.d.-stipendiaten indskrives som ph.d.-studerende ved Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet med henblik på gennemførelse af ph.d.-studiet ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
Ph.d.-stipendiaten tilknyttes ph.d.-programmet Sprog, Lingvistik, Kommunikation og Kognition.
Ph.d.-stipendiaten får arbejdssted på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Der forventes normal, daglig tilstedeværelse på instituttet.
Ph.d.-studiet forventes at indeholde et længerevarende studieophold ved en udenlandsk institution, jf. retningslinjerne for ph.d.-studiet.
Institut for Kommunikation og Kulturs forskningsaktiviteter: http://cc.au.dk/forskning/forskningsprogrammer/
5+3-stipendium
Ansøgning til ph.d.-skolens 3-årige stipendier (5+3) forudsætter, at det 2-årige kandidatstudium (120 ECTS) er afsluttet senest 31. januar 2027.
Ph.d.-stipendiaten ansættes ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Ph.d.-stipendiaten ansættes og aflønnes efter overenskomstens bilag 5.
Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation samt Protokollat om lønnede ph.d.-stipendiater (overenskomstens bilag 5) findes her: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/
Ph.d.-stipendiaten vil blive indplaceret i løngruppe 4-8 afhængig af relevant anciennitetsgivende arbejde efter afsluttet kandidatuddannelse.
Løn: https://phd.arts.au.dk/4-4-part-b-and-5-3/salary-and-employment
Hvordan ansøger man
Ansøgningen skal indeholde:
For detaljeret beskrivelse af kravene til ansøgningen se venligst vejledningen til ansøgningsfaciliteten: http://phd.arts.au.dk/applicants/how-to-apply/
Ansøgning
Faglig rådgivning i forbindelse med ansøgning om ph.d.-stipendium henvises til ph.d.-programlederen for ph.d.-programmet Sprog, Lingvistik, Kommunikation og Kognition: http://phd.arts.au.dk/about-us/contact/
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adjunkt Johanne Sofie Krog Nedergård, Institut for Kommunikation og Kultur, e-mail nedergaard@cc.au.dk, tlf. +4551521594.
Ansøgningen kan skrives på både dansk og engelsk.
Alle ansøgere skal dokumentere fremragende kommunikationsevner på engelsk, og du skal derfor kunne læse, skrive og tale akademisk engelsk flydende. Niveauet skal svare til minimum TOEFL 83, IELTS 6,5 eller gymnasialt engelsk på B-niveau. Se denne side for yderligere information: http://phd.arts.au.dk/applicants/english-test/
Børneattest
Aarhus Universitet har i henhold til bekendtgørelse nr. 554 af 23. maj 2023 pligt til at indhente en børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af medarbejdere med direkte kontakt med børn under 15 år. Hvis du under arbejdet med dit ph.d.-projekt kommer i direkte kontakt med børn under 15 år, som ikke er ledsaget af en forælder, pædagog eller lærer, vil du være omfattet af bekendtgørelsens krav. Er du omfattet af dette krav, bedes du udfylde afsnittet ”samtykkeerklæring” i politiets blanket og uploade filen under ”Other information to consider”. Blanketten kan hentes her:https://phd.arts.au.dk/fileadmin/phd.arts.au.dk/ARTS/Rules_and_forms/Boerneattest.pdf
Ansøgning om ph.d.-stipendium og indskrivning til ph.d.-studiet kan kun ske via ansøgningsskemaet i Aarhus Universitets web-baserede ansøgningsfacilitet.
Ansøgningsfrist: 1. november 2026 kl. 23:59 (dansk tid)
Ansøgningen journalnr.: 2026-14
Aarhus Universitet kan i bedømmelsesprocessen afholde uddybende samtaler med udpegede ansøgere.