Aarhus Universitets segl

Ph.d.-stipendium med titlen Udvinding og æstetik: Materialeøkologier i kunsthåndværk og/eller design (5+3)

Ph.d.-skolen Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet opslår under forudsætning af fornøden bevilling i samarbejde med Novo Nordisk Fonden et ph.d.-stipendium med titlen Udvinding og æstetik: Materialeøkologier i kunsthåndværk og/eller design til besættelse pr. 1. februar 2027 for en periode på indtil 3 år (5+3). 

Det forventes, at kandidaten, der tildeles stipendiet, vil kunne påbegynde ph.d.-studiet pr. 1. februar 2027.

Projektet ”Udvinding og æstetik” undersøger, hvordan vores forestillinger om skønhed former det, vi graver op, fremstiller og smider væk.

Ved at følge farven blå på tværs af Danmark og Norge fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag – gennem norsk koboltblå til porcelæn og blåler, som har bevæget sig fra at være et værdsat materiale til at blive betragtet som affald på lossepladser – kortlægger forskningsprojektet ”Udvinding og æstetik” transregionale ruter fra miner til fabrikker og videre til affaldsdepoter.

Projektet kortlægger disse ruter gennem studier af, hvordan samtidskunstnere, designere og arkitekter har forbundet koboltblåt pigment og blåler på tværs af tid og sted. På den måde bringes kunsthistorien tættere på kunstnerisk praksis, og fortiden forbindes med fremtiden. Ud over at analysere historiske og kulturelle sammenhænge vil forskergruppen arbejde med metoden forskning gennem udstilling. Udstillinger anvendes her som en forskningsmetode til at synliggøre materialestrømme, afprøve fortolkninger i offentligheden og undersøge, hvordan sådanne materialestrømme kan regenereres.

Ph.d.-stipendiaten i projektet skal udvikle sit eget eller sine egne casestudier, der følger enten blåler eller blåt koboltpigment over et langt tidsperspektiv gennem analyser af samtidskunst, kunsthåndværk eller arkitektur. Fokus skal være på Norge og/eller Danmark eller på tværnationale nordiske geografier.

Relevante ansøgere har en baggrund inden for kunsthistorie og teori, gerne kombineret med kuratorisk praksis og erfaring med kunstkritik.

Indskrivning og arbejdssted

Ph.d.-studiet gennemføres i henhold til gældende regler i Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen): http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Beskrivelse af ph.d.-skolens forskeruddannelse: http://phd.arts.au.dk/applicants/phdstudystructure/

Retningslinjer for ph.d.-studiet ved ph.d.-skolen Graduate School, Arts: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Ph.d.-stipendiaten indskrives som ph.d.-studerende ved Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet med henblik på gennemførelse af ph.d.-studiet ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. 

Ph.d.-stipendiaten tilknyttes ph.d.-programmet Kunst, Litteratur og Kulturstudier. 

Ph.d.-stipendiaten får arbejdssted på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Der forventes normal, daglig tilstedeværelse på instituttet. 

Ph.d.-studiet forventes at indeholde et længerevarende studieophold ved en udenlandsk institution, jf. retningslinjerne for ph.d.-studiet.

Institut for Kommunikation og Kulturs forskningsaktiviteter: http://cc.au.dk/forskning/forskningsprogrammer/

5+3-stipendium
Ansøgning til ph.d.-skolens 3-årige stipendier (5+3) forudsætter, at det 2-årige kandidatstudium (120 ECTS) er afsluttet senest 31. januar 2027. 

Ph.d.-stipendiaten ansættes ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Ph.d.-stipendiaten ansættes og aflønnes efter overenskomstens bilag 5.

Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation samt Protokollat om lønnede ph.d.-stipendiater (overenskomstens bilag 5) findes her: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/ 

Ph.d.-stipendiaten vil blive indplaceret i løngruppe 4-8 afhængig af relevant anciennitetsgivende arbejde efter afsluttet kandidatuddannelse.

Løn: https://phd.arts.au.dk/4-4-part-b-and-5-3/salary-and-employment

Hvordan ansøger man 
Ansøgningen skal indeholde: 

  • Motivation (erklæring om motivation og forskningsinteresser, max en A4-side á 2.400 tegn inklusive mellemrum)
  • CV (inkl. oversigt over uddannelser, stillinger, publikationer og andre kvalificerende aktiviteter)
  • Projektbeskrivelsen skal indeholde en skitsering af det forskningsfelt, der vil være fokus for ph.d.-projektet.
    Den samlede projektbeskrivelse (ekskl. litteraturliste og tidsplan) må ikke overstige 12.000 tegn inklusive mellemrum, tabeller, diagrammer, fodnoter, slutnoter og illustrationer (5 A4-sider á hver 2.400 tegn)
  • Litteraturliste
  • Tidsplan (obligatorisk skema)
  • ”Cover sheet” (skema til information om bachelor- og kandidatuddannelse)
  • Kopi af beviser (bachelor and kandidat). Beviserne og studieudskrifterne/diploma supplement skal indeholde: navn på universitetet, uddannelse (bachelor eller kandidat), officielle varighed (antal år, fuldtidsstudium), fag/kurser, karakter og ECTS point.

For detaljeret beskrivelse af kravene til ansøgningen se venligst vejledningen til ansøgningsfaciliteten: http://phd.arts.au.dk/applicants/how-to-apply/

Ansøgning
Faglig rådgivning i forbindelse med ansøgning om ph.d.-stipendium henvises til ph.d.-programlederen for ph.d.-programmet Kunst, Litteratur og Kulturstudier: http://phd.arts.au.dk/about-us/contact/

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til lektor Ingrid Halland, Institut for Kommunikation og Kultur, e-mail ingrid.halland@cc.au.dk. 

Ansøgningen kan skrives på både dansk og engelsk. 

Alle ansøgere skal dokumentere fremragende kommunikationsevner på engelsk, og du skal derfor kunne læse, skrive og tale akademisk engelsk flydende. Niveauet skal svare til minimum TOEFL 83, IELTS 6,5 eller gymnasialt engelsk på B-niveau. Se denne side for yderligere information: http://phd.arts.au.dk/applicants/english-test/

Børneattest
Aarhus Universitet har i henhold til bekendtgørelse nr. 554 af 23. maj 2023 pligt til at indhente en børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af medarbejdere med direkte kontakt med børn under 15 år. Hvis du under arbejdet med dit ph.d.-projekt kommer i direkte kontakt med børn under 15 år, som ikke er ledsaget af en forælder, pædagog eller lærer, vil du være omfattet af bekendtgørelsens krav. Er du omfattet af dette krav, bedes du udfylde afsnittet ”samtykkeerklæring” i politiets blanket og uploade filen under ”Other information to consider”. Blanketten kan hentes her:https://phd.arts.au.dk/fileadmin/phd.arts.au.dk/ARTS/Rules_and_forms/Boerneattest.pdf 

Ansøgning om ph.d.-stipendium og indskrivning til ph.d.-studiet kan kun ske via ansøgningsskemaet i Aarhus Universitets web-baserede ansøgningsfacilitet.

Ansøgningsfrist: 1. november 2026 kl. 23:59 (dansk tid)
Ansøgningen journalnr.: 2026-12

Aarhus Universitet kan i bedømmelsesprocessen afholde uddybende samtaler med udpegede ansøgere.