Ph.d.-skolen Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet opslår under forudsætning af fornøden bevilling i samarbejde med European Research Council (Starting Grant) et ph.d.-stipendium med titlen The Glue of Society: A Social Ontology of Social Cohesion (GLUE) til besættelse pr. 1. september 2025 for en periode på indtil 3 år (5+3) eller for en periode på indtil 4 år (4+4). Det forventes, at kandidaten, der tildeles stipendiet, vil kunne påbegynde ph.d.-studiet pr. 1. september 2025.
GLUE-projektets mål er at give en filosofisk afklaring af begrebet social sammenhængskraft og dets rolle i at konstituere og opretholde den sociale verden.
Ph.d.-projektet vil bidrage til at belyse social sammenhængskraft, forstået som sociale systemers evne til at fremme positive sociale interaktioner mellem deres medlemmer, ved hjælp af fænomenologiske og/eller analytiske metoder. Kandidaten opfordres til selvstændigt at formulere sine forskningsspørgsmål inden for projektets rammer. Det vil være en fordel, hvis ph.d.-projektet berører forholdet mellem social sammenhængskraft og enten (a) mellemmenneskelige fænomener, såsom empati, sympati, tillid eller anerkendelse, eller (b) fællesskabsmæssige fænomener, såsom følelsen af tilhørsforhold, vi-oplevelser, delte følelser, fælles værdier eller sociale normer.
Du kan læse mere om projektet her: https://projects.au.dk/glue
Indskrivning og arbejdssted
Ph.d.-studiet gennemføres iht. gældende regler for ph.d.-uddannelsen, pt. bekendtgørelse af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen): https://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/
Beskrivelse af ph.d.-skolens forskeruddannelse: http://phd.arts.au.dk/applicants/phdstudystructure/
Retningslinjer for ph.d.-studiet ved ph.d.-skolen Graduate School, Arts: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/
Ph.d.-stipendiaten indskrives som ph.d.-studerende ved Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet med henblik på gennemførelse af ph.d.-studiet ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Ph.d.-stipendiaten tilknyttes ph.d.-programmet Teologi, Idéhistorie og Filosofi.
Ph.d.-stipendiaten får arbejdssted på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Der forventes normal, daglig tilstedeværelse på instituttet.
Ph.d.-studiet forventes at indeholde et længerevarende studieophold ved en udenlandsk institution, jf. retningslinjerne for ph.d.-studiet.
Institut for Kultur og Samfunds forskningsaktiviteter:
http://cas.au.dk/forskning/forskningsprogrammer/
4+4-stipendium
Ansøgning om ph.d.-skolens SU-ph.d.-stipendier (4+4) forudsætter, at ansøger kan dokumentere relevante kvalifikationer inden for ph.d.-projektets faglige område i form af en bachelorgrad samt et års kandidatstudier eller tilsvarende kvalifikationer. Tildeling af SU-ph.d.-stipendium forudsætter, at disse kvalifikationer er erhvervet senest 31. august 2025.
Ansøgere, som ved ansøgningsfristen har erhvervet 60 ECTS-point på kandidatuddannelsen, og ansøgere, som ved eksamen efter ansøgningsfristen vil erhverve 60 til 90 ECTS-points på kandidatuddannelsen kan søge SU-ph.d.-stipendium. Ansøgere som ved ansøgningsfristen har erhvervet 90 ECTS-point henvises til at søge 5+3 ph.d.-stipendium, når kandidatspecialet er indleveret.
Varigheden af ph.d.-studiets del A afhænger af, hvor mange ECTS-point, der vil være optjent ved studiestart. Vurderingen af varigheden sker på grundlag af ansøgningens oplysninger om antal optjente og tilmeldte ECTS-point.
Det er en betingelse, at tilmeldte eksamener bestås for at man kan få tildelt et SU-ph.d.-stipendium.
SU-ph.d.-stipendier tildeles iht. bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/395 (SU-loven).
I tilknytning til SU-ph.d.-stipendiet tilbydes stipendiaten lønnet arbejde, i alt 280 timer fordelt over studiets del A. Ansættelse iht. Protokollat om ph.d.-stipendiater, Aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/
SU-ph.d.-klip og timeløn: https://phd.arts.au.dk/4-4-part-a/salary-and-employment
5+3-stipendium
Ansøgning til ph.d.-skolens 3-årige stipendier (5+3) forudsætter, at det 2-årige kandidatstudium (120 ECTS) er afsluttet senest 31. august 2025.
Ph.d.-stipendiaten ansættes ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (se pkt. 6.1.4) og protokollat til AC-overenskomsten om ph.d.-stipendier (se bilag 5). Overenskomsten og protokollatet kan du hente fra: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/
Løn: https://phd.arts.au.dk/4-4-part-b-and-5-3/salary-and-employment
Hvordan ansøger man
Ansøgningen skal indeholde:
For detaljeret beskrivelse af kravene til ansøgningen se venligst vejledningen til ansøgningsfaciliteten: http://phd.arts.au.dk/applicants/how-to-apply/
Ansøgning
Faglig rådgivning i forbindelse med ansøgning om ph.d.-stipendium henvises til ph.d.-programlederen for ph.d.-programmet Teologi, Idéhistorie og Filosofi: http://phd.arts.au.dk/about-us/contact/
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til lektor Nicolai Krejberg Knudsen, Institut for Kultur og Samfund, e-mail knudsen@cas.su.dk.
Ansøgningen kan skrives på både dansk og engelsk.
Alle ansøgere skal dokumentere fremragende kommunikationsevner på engelsk, og du skal derfor kunne læse, skrive og tale akademisk engelsk flydende. Niveauet skal svare til minimum TOEFL 83, IELTS 6,5 eller gymnasialt engelsk på B-niveau. Se denne side for yderligere information: http://phd.arts.au.dk/applicants/english-test/
Børneattest
Aarhus Universitet har i henhold til bekendtgørelse nr. 554 af 23. maj 2023 pligt til at indhente en børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af medarbejdere med direkte kontakt med børn under 15 år. Hvis du under arbejdet med dit ph.d.-projekt kommer i direkte kontakt med børn under 15 år, som ikke er ledsaget af en forælder, pædagog eller lærer, vil du være omfattet af bekendtgørelsens krav. Er du omfattet af dette krav, bedes du udfylde afsnittet ”samtykkeerklæring” i politiets blanket og uploade filen under ”Other information to consider”. Blanketten kan hentes her: https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/straffeattest/brneattest-p274.pdf
Ansøgning om ph.d.-stipendium og indskrivning til ph.d.-studiet kan kun ske via ansøgningsskemaet i Aarhus Universitets web-baserede ansøgningsfacilitet.
Ansøgningsfrist: 15. marts 2025 kl. 23:59 (dansk tid)
Ansøgningen journalnr.: 2025-2
Aarhus Universitet kan i bedømmelsesprocessen afholde uddybende samtaler med udpegede ansøgere.