Aarhus Universitets segl

Gen-integration af lillehjernen (4+4 eller 5+3), 2024-4

Ph.d.-stipendium i Gen-integration af lillehjernen (4+4 eller 5+3)

Ph.d.-skolen Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet opslår under forudsætning af fornøden bevilling i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond et ph.d.-stipendium i Gen-integration af lillehjernen til besættelse pr. 1. september 2024 for en periode på indtil 3 år (5+3) eller for en periode på indtil 4 år (4+4). Det forventes, at kandidaten, der tildeles stipendiet, vil kunne påbegynde ph.d.-studiet pr. 1. september 2024.

Ph.d.-projektet
Lillehjernen udgør en stor del af hjernen, men meget lidt vides om den. Den ph.d.-studerende får her mulighed for at anvende banebrydende ny teknologi, såkaldte OPM-sensorer. Disse vil vi bruge til at undersøge, hvordan lillehjernen opbygger sensoriske forventninger, og hvordan disse muliggør informeret handling sammen med åndedrættet. Den ph.d.-studerende vil være med til at undersøge dette med brug af dyb hjernestimulation.

Ansøgeren bedes skitsere mindst et eksperimentelt design og tilhørende analyseplan, som kan udføres inden for projektet. Se DFF-opslag.

Det er en fordel, hvis ansøgeren har erfaring med programmering og elektrofysiologiske data samt viden om hjernen og kognition.

Indskrivning og arbejdssted
Ph.d.-studiet gennemføres iht. gældende regler for ph.d.-uddannelsen, pt. bekendtgørelse af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen): http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Beskrivelse af ph.d.-skolens forskeruddannelse: http://phd.arts.au.dk/applicants/phdstudystructure/

Retningslinjer for ph.d.-studiet ved ph.d.-skolen Graduate School, Arts: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Ph.d.-stipendiaten indskrives som ph.d.-studerende ved Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet med henblik på gennemførelse af ph.d.-studiet ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Ph.d.-stipendiaten tilknyttes ph.d.-programmet Sprog, Lingvistik, Kommunikation og Kognition.

Ph.d.-stipendiaten får arbejdssted på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Der forventes normal, daglig tilstedeværelse på instituttet.

Ph.d.-studiet forventes at indeholde et længerevarende studieophold ved en udenlandsk institution, jf. retningslinjerne for ph.d.-studiet.

Institut for Kommunikation og Kulturs forskningsaktiviteter: http://cc.au.dk/forskning/forskningsprogrammer/

4+4-stipendium
Ansøgning om ph.d.-skolens SU-ph.d.-stipendier (4+4) forudsætter, at ansøger kan dokumentere relevante kvalifikationer inden for ph.d.-projektets faglige område i form af en bachelorgrad samt et års kandidatstudier eller tilsvarende kvalifikationer. Tildeling af SU-ph.d.-stipendium forudsætter, at disse kvalifikationer er erhvervet senest 31. august 2024.

Ansøgere, som ved ansøgningsfristen har erhvervet 60 ECTS-point på kandidatuddannelsen, og ansøgere, som ved eksamen efter ansøgningsfristen vil erhverve 60 til 90 ECTS-points på kandidatuddannelsen kan søge SU-ph.d.-stipendium. Ansøgere som ved ansøgningsfristen har erhvervet 90 ECTS-point henvises til at søge 5+3 ph.d.-stipendium, såfremt kandidatstudiet er afsluttet senest dagen før ph.d.-studiestart.

Varigheden af ph.d.-studiets del A afhænger af, hvor mange ECTS-point, der vil være optjent ved studiestart. Vurderingen af varigheden sker på grundlag af ansøgningens oplysninger om antal optjente og tilmeldte ECTS-point.

Det er en betingelse, at tilmeldte eksamener bestås for at man kan få tildelt et SU-ph.d.-stipendium.

SU-ph.d.-stipendier tildeles iht. bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/395 (SU-loven).

I tilknytning til SU-ph.d.-stipendiet tilbydes stipendiaten lønnet arbejde, i alt 280 timer fordelt over studiets del A. Ansættelse iht. Protokollat om ph.d.-stipendiater, Aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

SU-ph.d.-klip og timeløn: http://phd.arts.au.dk/financing/salary-and-employment/#SU

5+3-stipendium
Ansøgning til ph.d.-skolens 3-årige stipendier (5+3) forudsætter, at det 2-årige kandidatstudium (120 ECTS) er afsluttet senest 31. august 2024.

Ph.d.-stipendiaten ansættes ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (se pkt. 6.1.4) og protokollat til AC-overenskomsten om ph.d.-stipendier (se bilag 5). Overenskomsten og protokollatet kan du hente fra: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Løn: http://phd.arts.au.dk/financing/salary-and-employment/salary-5-3/

Hvordan ansøger man
Ansøgningen skal indeholde:

  • Motivation (erklæring om motivation og forskningsinteresser, max en A4-side á 2.400 tegn inklusive mellemrum)
  • CV (inkl. oversigt over uddannelser, stillinger, publikationer og andre kvalificerende aktiviteter)
  • Projektbeskrivelsen skal indeholde en skitsering af det forskningsfelt, der vil være fokus for ph.d.-projektet.
    Den samlede projektbeskrivelse (ekskl. litteraturliste og tidsplan) må ikke overstige 12.000 tegn inklusive mellemrum, tabeller, diagrammer, fodnoter, slutnoter og illustrationer (5 A4-sider á hver 2.400 tegn)
  • Litteraturliste
  • Tidsplan (obligatorisk skema)
  • ”Cover sheet” (skema til information om bachelor- og kandidatuddannelse)
  • Kopi af beviser (bachelor and kandidat). Beviserne og studieudskrifterne/diploma supplement skal indeholde: navn på universitetet, uddannelse (bachelor eller kandidat), officielle varighed (antal år, fuldtidsstudium), fag/kurser, karakter og ECTS point.

For detaljeret beskrivelse af kravene til ansøgningen se venligst vejledningen til ansøgningsfaciliteten: http://phd.arts.au.dk/applicants/how-to-apply/

Ansøgning
Faglig rådgivning i forbindelse med ansøgning om ph.d.-stipendium henvises til ph.d.-programlederen for ph.d.-programmet Sprog, Lingvistik, Kommunikation og Kognition: http://phd.arts.au.dk/about-us/contact/  

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adjunkt Lau Møller Andersen, Institut for Kommunikation og Kultur, e-mail lmandersen@cc.au.dk, tlf. 87 16 90 32.  

Alle ansøgere skal dokumentere fremragende kommunikationsevner på engelsk, og du skal derfor kunne læse, skrive og tale akademisk engelsk flydende. Niveauet skal svare til minimum TOEFL 83, IELTS 6,5 eller gymnasialt engelsk på B-niveau. Se denne side for yderligere information: http://phd.arts.au.dk/applicants/english-test/

Ansøgningen kan skrives på både dansk og engelsk.

Ansøgning om ph.d.-stipendium og indskrivning til ph.d.-studiet kan kun ske via ansøgningsskemaet i Aarhus Universitets web-baserede ansøgningsfacilitet.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2024 kl. 23:59 (dansk tid)
Ansøgningen mærkes: 2024-4

Aarhus Universitet kan i bedømmelsesprocessen afholde uddybende samtaler med udpegede ansøgere.