Aarhus University Seal

Småbørnsliv i det digitaliserede samfund (SmiD): delprojekt om digitalt forbrug, dagligdag og forældreperspektiver (4+4 eller 5+3), 2024-9

Ph.d.-stipendium i Småbørnsliv i det digitaliserede samfund (SmiD): delprojekt om digitalt forbrug, dagligdag og forældreperspektiver (4+4 eller 5+3)

Ph.d.-skolen Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet opslår under forudsætning af fornøden bevilling i samarbejde med Partnerskab for Børneforskning et ph.d.-stipendium i Småbørnsliv i det digitaliserede samfund (SmiD): delprojekt om digitalt forbrug, dagligdag og forældreperspektiver til besættelse pr. 1. september 2024 for en periode på indtil 3 år (5+3) eller for en periode på indtil 4 år (4+4). Det forventes, at kandidaten, der tildeles stipendiet, vil kunne påbegynde ph.d.-studiet pr. 1. september 2024.

Dette ph.d.-stipendium indgår i et større projekt, der undersøger småbørnsliv i det digitaliserede samfund. Delprojektet skal undersøge omfang og nuancer i små børns dagligdags digitale (tids)forbrug uden for dagtilbuddet. Projektet tilrettelægges i samarbejde med vejleder Andreas Lieberoth, og vil indgå i et miljø af ph.d.-studerende med beslægtede projekter på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i Aarhus. Ansøgere inviteres til at bidrage med egne tilgange/interesser inden for følgende ramme:

  1. Landsdækkende survey af småbørnsforældre om omfang og kontekster for digitalt mediebrug, samt interessante variabler som fx praktiske hverdagshensyn, børnesyn, stress.
  2. Survey, som anvendes i fire deltagende daginstitutioner og sammenholdes med feltstudier (udført af andre projektmedlemmer) derfra.
  3. Experience sampling/dagbogsstudie, hvor forældre gennem 2 mdr. registrerer omfang og kontekst for deres små børns digitale tidsforbrug, evt. med objektive devicedata via app/platformen m-Path.

Som del af det større projekt skal stipendiaten deltage i jævnlige forskermøder med projektets øvrige forskere. Stipendiaten forventes derfor at udforme sit projekt, så det er tilpasset det større projekts forskningsmål.

Ansøgers baggrund: fx psykologi, pædagogik, cognitive science, samfundsvidenskaber. Det forventes, at ansøgeren har grundfærdigheder i kvantitative metoder. Ansøgere med erfaring (eller faglig basis for optræning) i spørgeskemaer, experience sampling/EMA og passende statistiske teknikker som fx hierarkiske modeller/tidsserieanalyse vil blive foretrukket.

Se projektbeskrivelsen på det overordnede projekt her.

Indskrivning og arbejdssted
Ph.d.-studiet gennemføres iht. gældende regler for ph.d.-uddannelsen, pt. bekendtgørelse af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen): http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Beskrivelse af ph.d.-skolens forskeruddannelse: http://phd.arts.au.dk/applicants/phdstudystructure/

Retningslinjer for ph.d.-studiet ved ph.d.-skolen Graduate School, Arts: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Ph.d.-stipendiaten indskrives som ph.d.-studerende ved Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet med henblik på gennemførelse af ph.d.-studiet ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Ph.d.-stipendiaten tilknyttes ph.d.-programmet Læring og Pædagogik.

Ph.d.-stipendiaten får arbejdssted i Aarhus på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Der forventes normal, daglig tilstedeværelse på instituttet.

Ph.d.-studiet forventes at indeholde et længerevarende studieophold ved en udenlandsk institution, jf. retningslinjerne for ph.d.-studiet.

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelses forskningsaktiviteter: http://edu.au.dk/forskning/omraader/

4+4-stipendium
Ansøgning om ph.d.-skolens SU-ph.d.-stipendier (4+4) forudsætter, at ansøger kan dokumentere relevante kvalifikationer inden for ph.d.-projektets faglige område i form af en bachelorgrad samt et års kandidatstudier eller tilsvarende kvalifikationer. Tildeling af SU-ph.d.-stipendium forudsætter, at disse kvalifikationer er erhvervet senest 31. august 2024.

Ansøgere, som ved ansøgningsfristen har erhvervet 60 ECTS-point på kandidatuddannelsen, og ansøgere, som ved eksamen efter ansøgningsfristen vil erhverve 60 til 90 ECTS-points på kandidatuddannelsen kan søge SU-ph.d.-stipendium. Ansøgere som ved ansøgningsfristen har erhvervet 90 ECTS-point henvises til at søge 5+3 ph.d.-stipendium, såfremt kandidatstudiet er afsluttet senest dagen før ph.d.-studiestart.

Varigheden af ph.d.-studiets del A afhænger af, hvor mange ECTS-point, der vil være optjent ved studiestart. Vurderingen af varigheden sker på grundlag af ansøgningens oplysninger om antal optjente og tilmeldte ECTS-point.

Det er en betingelse, at tilmeldte eksamener bestås for at man kan få tildelt et SU-ph.d.-stipendium.

SU-ph.d.-stipendier tildeles iht. bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/395 (SU-loven).

I tilknytning til SU-ph.d.-stipendiet tilbydes stipendiaten lønnet arbejde, i alt 280 timer fordelt over studiets del A. Ansættelse iht. Protokollat om ph.d.-stipendiater, Aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

SU-ph.d.-klip og timeløn: http://phd.arts.au.dk/financing/salary-and-employment/#SU

5+3-stipendium
Ansøgning til ph.d.-skolens 3-årige stipendier (5+3) forudsætter, at det 2-årige kandidatstudium (120 ECTS) er afsluttet senest 31. august 2024.

Ph.d.-stipendiaten ansættes ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (se pkt. 6.1.4) og protokollat til AC-overenskomsten om ph.d.-stipendier (se bilag 5). Overenskomsten og protokollatet kan du hente fra: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Løn: http://phd.arts.au.dk/financing/salary-and-employment/salary-5-3/

Hvordan ansøger man
Ansøgningen skal indeholde:

  • Motivation (erklæring om motivation og forskningsinteresser, max en A4-side á 2.400 tegn inklusive mellemrum)
  • CV (inkl. oversigt over uddannelser, stillinger, publikationer og andre kvalificerende aktiviteter)
  • Projektbeskrivelsen skal indeholde en skitsering af det forskningsfelt, der vil være fokus for ph.d.-projektet.
    Den samlede projektbeskrivelse (ekskl. litteraturliste og tidsplan) må ikke overstige 12.000 tegn inklusive mellemrum, tabeller, diagrammer, fodnoter, slutnoter og illustrationer (5 A4-sider á hver 2.400 tegn)
  • Litteraturliste
  • Tidsplan (obligatorisk skema)
  • ”Cover sheet” (skema til information om bachelor- og kandidatuddannelse)
  • Kopi af beviser (bachelor and kandidat). Beviserne og studieudskrifterne/diploma supplement skal indeholde: navn på universitetet, uddannelse (bachelor eller kandidat), officielle varighed (antal år, fuldtidsstudium), fag/kurser, karakter og ECTS point.

For detaljeret beskrivelse af kravene til ansøgningen se venligst vejledningen til ansøgningsfaciliteten: http://phd.arts.au.dk/applicants/how-to-apply/

Ansøgning
Faglig rådgivning i forbindelse med ansøgning om ph.d.-stipendium henvises til ph.d.-programlederen for ph.d.-programmet Læring og Pædagogik: http://phd.arts.au.dk/about-us/contact/  

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

  • Lektor Andreas Lieberoth, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, e-mail andreas@edu.au.dk, tlf. 25 80 88 59.
  • Professor Eva Gulløv, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, e-mail 93 50 81 47, tlf. evag@edu.au.dk.   

Alle ansøgere skal dokumentere fremragende kommunikationsevner på engelsk, og du skal derfor kunne læse, skrive og tale akademisk engelsk flydende. Niveauet skal svare til minimum TOEFL 83, IELTS 6,5 eller gymnasialt engelsk på B-niveau. Se denne side for yderligere information: http://phd.arts.au.dk/applicants/english-test/

Ansøgningen skal skrives på dansk.

Børneattest
Aarhus Universitet har i henhold til bekendtgørelse nr. 554 af 23. maj 2023 pligt til at indhente en børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af medarbejdere med direkte kontakt med børn under 15 år. Hvis du under arbejdet med dit ph.d.-projekt kommer i direkte kontakt med børn under 15 år, som ikke er ledsaget af en forælder, pædagog eller lærer, vil du være omfattet af bekendtgørelsens krav. Er du omfattet af dette krav, bedes du udfylde afsnittet ”samtykkeerklæring” i politiets blanket og uploade filen under ”Other information to consider”. Blanketten kan hentes her: https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/straffeattest/brneattest-p274.pdf

Ansøgning om ph.d.-stipendium og indskrivning til ph.d.-studiet kan kun ske via ansøgningsskemaet i Aarhus Universitets web-baserede ansøgningsfacilitet.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2024 kl. 23:59 (dansk tid)
Ansøgningen mærkes: 2024-9

Aarhus Universitet kan i bedømmelsesprocessen afholde uddybende samtaler med udpegede ansøgere.