Aarhus University Seal

Progressive begyndelser. Dansk læreruddannelse 1945-1975 (5+3), 2024-5

Ph.d.-stipendium i Progressive begyndelser. Dansk læreruddannelse 1945-1975 (5+3)

Ph.d.-skolen Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet opslår under forudsætning af fornøden bevilling i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond et ph.d.-stipendium i Progressive begyndelser. Dansk læreruddannelse 1945-1975 til besættelse pr. 1. september 2024 for en periode på indtil 3 år (5+3). Det forventes, at kandidaten, der tildeles stipendiet, vil kunne påbegynde ph.d.-studiet pr. 1. september 2024.

Mellem 1945 og 1975 ændrede den danske folkeskole sig markant. Eleverne gik længere tid i skole, spanskrøret blev afskaffet og undervisningen tog i stigende grad afsæt i børnenes egen verden. En utopi født af mellemkrigsårenes reformpædagoger så ud til at skulle blive til virkelighed. Men hvad havde flyttet skolen? Det spørger projektet Edutopia, Reformer af skolens praksis 1945-1975 om. Et helt centralt omdrejningspunkt var læreruddannelsen og formålet med ph.d.-projektet er at undersøge, hvordan nye ideer om skolens praksis blev til kropsligt, materielt og affektivt på læreruddannelsen og hvordan de fik betydning for folkeskolens udvikling. Det skal ske gennem en komparativ undersøgelse af to forskellige læreruddannelser, nemlig på seminaret i Nørre Nissum og i Lyngby/Jonstrup. Hvor det ene befandt sig i landlige omgivelser og var stærkt religiøst præget, var det andet sekulært orienteret og placeret i et bymiljø. I undersøgelsen af de kropslige, materielle og affektive forandringer i hverdagen, og hvordan disse fødte ind i bredere reformprocesser forventes den studerende at benytte sig af en bred palet af historiske kilder, praktikrapporter, hjemmelavet undervisningsmaterialer, tidsskrifter, vandrebøger og fotografier. Om muligt bør den studerende benytte sig af interviews med tidligere lærerstuderende.

Ansøger forventes at have en kandidatgrad i historie og/eller etnologi eller lignende.

Da hovedparten af det empiriske materiale vil være på dansk, skal ansøgeren læse og forstå dansk, have kendskab til det danske skolesystem og have erfaringer hermed samt kunne gennemføre et interviewe på dansk.

Indskrivning og arbejdssted
Ph.d.-studiet gennemføres iht. gældende regler for ph.d.-uddannelsen, pt. bekendtgørelse af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen): http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Beskrivelse af ph.d.-skolens forskeruddannelse: http://phd.arts.au.dk/applicants/phdstudystructure/

Retningslinjer for ph.d.-studiet ved ph.d.-skolen Graduate School, Arts: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Ph.d.-stipendiaten indskrives som ph.d.-studerende ved Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet med henblik på gennemførelse af ph.d.-studiet ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Ph.d.-stipendiaten tilknyttes ph.d.-programmet Læring og Pædagogik.

Ph.d.-stipendiaten får arbejdssted på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Der forventes normal, daglig tilstedeværelse på instituttet.

Ph.d.-studiet forventes at indeholde et længerevarende studieophold ved en udenlandsk institution, jf. retningslinjerne for ph.d.-studiet.

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelses forskningsaktiviteter: http://edu.au.dk/forskning/omraader/

5+3-stipendium
Ansøgning til ph.d.-skolens 3-årige stipendier (5+3) forudsætter, at det 2-årige kandidatstudium (120 ECTS) er afsluttet senest .

Ph.d.-stipendiaten ansættes ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (se pkt. 6.1.4) og protokollat til AC-overenskomsten om ph.d.-stipendier (se bilag 5). Overenskomsten og protokollatet kan du hente fra: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Løn: http://phd.arts.au.dk/financing/salary-and-employment/salary-5-3/

Hvordan ansøger man
Ansøgningen skal indeholde:

  • Motivation (erklæring om motivation og forskningsinteresser, max en A4-side á 2.400 tegn inklusive mellemrum)
  • CV (inkl. oversigt over uddannelser, stillinger, publikationer og andre kvalificerende aktiviteter)
  • Projektbeskrivelsen skal indeholde en skitsering af det forskningsfelt, der vil være fokus for ph.d.-projektet.
    Den samlede projektbeskrivelse (ekskl. litteraturliste og tidsplan) må ikke overstige 12.000 tegn inklusive mellemrum, tabeller, diagrammer, fodnoter, slutnoter og illustrationer (5 A4-sider á hver 2.400 tegn)
  • Litteraturliste
  • Tidsplan (obligatorisk skema)
  • ”Cover sheet” (skema til information om bachelor- og kandidatuddannelse)
  • Kopi af beviser (bachelor and kandidat). Beviserne og studieudskrifterne/diploma supplement skal indeholde: navn på universitetet, uddannelse (bachelor eller kandidat), officielle varighed (antal år, fuldtidsstudium), fag/kurser, karakter og ECTS point.

For detaljeret beskrivelse af kravene til ansøgningen se venligst vejledningen til ansøgningsfaciliteten: http://phd.arts.au.dk/applicants/how-to-apply/

Ansøgning
Faglig rådgivning i forbindelse med ansøgning om ph.d.-stipendium henvises til ph.d.-programlederen for ph.d.-programmet Læring og Pædagogik: http://phd.arts.au.dk/about-us/contact/  

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Ning de Coninck-Smith, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, e-mail ning@edu.au.dk, tlf. (+45) 30 53 94 04.  

Da hovedparten af det empiriske materiale vil være på dansk, skal ansøgeren læse og forstå dansk, have kendskab til det danske skolesystem og have erfaringer hermed samt kunne gennemføre et interviewe på dansk.

Ansøgningen kan skrives på dansk.

Alle ansøgere skal dokumentere fremragende kommunikationsevner på engelsk, og du skal derfor kunne læse, skrive og tale akademisk engelsk flydende. Niveauet skal svare til minimum TOEFL 83, IELTS 6,5 eller gymnasialt engelsk på B-niveau. Se denne side for yderligere information: http://phd.arts.au.dk/applicants/english-test/

Ansøgning om ph.d.-stipendium og indskrivning til ph.d.-studiet kan kun ske via ansøgningsskemaet i Aarhus Universitets web-baserede ansøgningsfacilitet.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2024 kl. 23:59 (dansk tid)
Ansøgningen mærkes: 2024-5

Aarhus Universitet kan i bedømmelsesprocessen afholde uddybende samtaler med udpegede ansøgere.