Aarhus University Seal

Ph.d.-stipendium med titlen Bæredygtighed i de humanistiske fag: Lærer, elev og hel-skoleperspektiver (5+3)

Ph.d.-skolen Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet opslår under forudsætning af fornøden bevilling i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond et ph.d.-stipendium med titlen Bæredygtighed i de humanistiske fag: Lærer, elev og hel-skoleperspektiver til besættelse pr. 1. september 2026 for en periode på indtil 3 år (5+3).

Det forventes, at kandidaten, der tildeles stipendiet, vil kunne påbegynde ph.d.-studiet pr. 1. september 2026.

Projektet Bæredygtighed i de humanistiske fag: Lærer, elev og hel-skoleperspektiv har til

formål at bidrage med ny viden om, hvordan integrationen af bæredygtighed kan styrkes i humanistiske skolefag i folkeskolens udskoling i såvel monofaglige, tværfaglige og helhedsskoleorienterede undervisningskontekster. Ved at anvende et undersøgende, praksisinddragende, an og længerevarende forskningsdesign på tre skoler med særligt fokus på bæredygtighed søger projektet at generere empirisk viden om de undervisningspraksisser i humanistiske fag, der har et særligt potentiale i at engagere lærere og elever i bæredygtigheds-spørgsmål samt at udvikle disse praksisser gennem styrkelse af såvel monofaglige, tværfaglige som helskoleperspektiver.

Indskrivning og arbejdssted
Ph.d.-studiet gennemføres iht. gældende regler for ph.d.-uddannelsen, pt. bekendtgørelse af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen): https://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Beskrivelse af ph.d.-skolens forskeruddannelse: http://phd.arts.au.dk/applicants/phdstudystructure/

Retningslinjer for ph.d.-studiet ved ph.d.-skolen Graduate School, Arts: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Ph.d.-stipendiaten indskrives som ph.d.-studerende ved Graduate School, Arts, Faculty of Arts, Aarhus Universitet med henblik på gennemførelse af ph.d.-studiet ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Ph.d.-stipendiaten tilknyttes ph.d.-programmet Didaktik.

Ph.d.-stipendiaten får arbejdssted på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Der forventes normal, daglig tilstedeværelse på instituttet. Det daglige arbejdssted kan være på enten campus Aarhus eller campus Emdrup, men empiriindsamlingen foregår i Københavnsområdet.

Ph.d.-studiet forventes at indeholde et længerevarende studieophold ved en udenlandsk institution, jf. retningslinjerne for ph.d.-studiet.

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelses forskningsaktiviteter: http://edu.au.dk/forskning/omraader/

5+3-stipendium
Ansøgning til ph.d.-skolens 3-årige stipendier (5+3) forudsætter, at det 2-årige kandidatstudium (120 ECTS) er afsluttet senest 31. august 2026.

Ph.d.-stipendiaten ansættes ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (se pkt. 6.1.4) og protokollat til AC-overenskomsten om ph.d.-stipendier (se bilag 5). Overenskomsten og protokollatet kan du hente fra: http://phd.arts.au.dk/applicants/thephddegreeprogramme/

Løn: https://phd.arts.au.dk/4-4-part-b-and-5-3/salary-and-employment

Hvordan ansøger man
Ansøgningen skal indeholde:

  • Motivation (erklæring om motivation og forskningsinteresser, max en A4-side á 2.400 tegn inklusive mellemrum)
  • CV (inkl. oversigt over uddannelser, stillinger, publikationer og andre kvalificerende aktiviteter)
  • Projektbeskrivelsen skal indeholde en skitsering af det forskningsfelt, der vil være fokus for ph.d.-projektet.
    Den samlede projektbeskrivelse (ekskl. litteraturliste og tidsplan) må ikke overstige 12.000 tegn inklusive mellemrum, tabeller, diagrammer, fodnoter, slutnoter og illustrationer (5 A4-sider á hver 2.400 tegn)
  • Litteraturliste
  • Tidsplan (obligatorisk skema)
  • ”Cover sheet” (skema til information om bachelor- og kandidatuddannelse)
  • Kopi af beviser (bachelor and kandidat). Beviserne og studieudskrifterne/diploma supplement skal indeholde: navn på universitetet, uddannelse (bachelor eller kandidat), officielle varighed (antal år, fuldtidsstudium), fag/kurser, karakter og ECTS point.

For detaljeret beskrivelse af kravene til ansøgningen se venligst vejledningen til ansøgningsfaciliteten: http://phd.arts.au.dk/applicants/how-to-apply/

Ansøgning
Faglig rådgivning i forbindelse med ansøgning om ph.d.-stipendium henvises til ph.d.-programlederen for ph.d.-programmet Didaktik: http://phd.arts.au.dk/about-us/contact/

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til lektor Jonas Andreasen Lysgaard, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, e-mail lysgaard@edu.au.dk, tlf. +45 93 50 81 01.  

Ansøgningen skal skrives på dansk.

Alle ansøgere skal dokumentere fremragende kommunikationsevner på engelsk, og du skal derfor kunne læse, skrive og tale akademisk engelsk flydende. Niveauet skal svare til minimum TOEFL 83, IELTS 6,5 eller gymnasialt engelsk på B-niveau. Se denne side for yderligere information: http://phd.arts.au.dk/applicants/english-test/

Børneattest
Aarhus Universitet har i henhold til bekendtgørelse nr. 554 af 23. maj 2023 pligt til at indhente en børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af medarbejdere med direkte kontakt med børn under 15 år. Hvis du under arbejdet med dit ph.d.-projekt kommer i direkte kontakt med børn under 15 år, som ikke er ledsaget af en forælder, pædagog eller lærer, vil du være omfattet af bekendtgørelsens krav. Er du omfattet af dette krav, bedes du udfylde afsnittet ”samtykkeerklæring” i politiets blanket og uploade filen under ”Other information to consider”. Blanketten kan hentes her: https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/straffeattest/brneattest-p274.pdf

Ansøgning om ph.d.-stipendium og indskrivning til ph.d.-studiet kan kun ske via ansøgningsskemaet i Aarhus Universitets web-baserede ansøgningsfacilitet.

Ansøgningsfrist: 1. januar 2026 kl. 23:59 (dansk tid)
Ansøgningen journalnr.: 2025-20

Aarhus Universitet kan i bedømmelsesprocessen afholde uddybende samtaler med udpegede ansøgere.